Gruppefoto af ESU-medlemmerne 2018:

Bagerste række fra venstre: Regner (administrativ) Sverige, Rolf (grafiker) Sverige, Sonja (journalist) Norge, Anders (journalist) Dagbladet Norge, Marima (journalist) Finland, Lauri (grafisk design)Finland.

Forreste række fra venstre: Anders (journalist) Danmark, Benedicte (trykker) Danmark, Katrine (journalist) Sverige.

Formøde ESU (Europæisk samarbejdsudvalg)

Situationen i de enkelte lande

Norge har haft et godt år, og der er positive tilbagemeldinger i medarbejderundersøgelsen. Finland er blevet rundbarberet og har givet overskud, men de er bekymrede over at de kun har to ugeblade tilbage. Virksomheden har vendt sig mod marketingsservice, men medarbejderne vil gerne bevare en identitet som bladudgiver. I Danmark har forlaget givet stort underskud på 40 mio. kr. Det har kostet at konkurrere med ”Tæt På”. Underskuddet skyldes primært, at man har givet store gyldne håndtryk til bl.a. Paal Thore og andre topledere, men de er nok ikke helt færdige med nedskæringerne. Trykkeriet klarer sig pænt. Sverige er i krise. De har overskud, men det er kun fordi de har solgt en bygning og fået 68 mio. kr. ind. Den udvikling der har været i de andre lande med store oplagsfald, er nu for alvor kommet til Sverige.

Outsourcing af layout

I Sverige står de overfor store nedskæringer som følge af at billedbehandling og layout skal outsources. Planen er at 40 % af layouten skal lægges ud til først og fremmest Riga frem mod august 2019. Det betyder f.eks. at grafikerafdelingen skæres fra 35 til 11 personer og at denne samt andre afdelinger har problemer med stress, sygemeldinger og generel utryghed. Svenskerne er også blevet dikteret at de skal op i produktivitet. Ledelsens tal siger, at en medarbejder i Finland kan producere mellem 10 og 15 sider pr. dag, mens svenskerne leverer 5-8. Det er svært at sammenligne skabelonsider med mere kreativ layout.

Indtil videre er svenskerne ikke blevet stillet nogen fratrædelsesordninger i udsigt.

Man kunne mærke at det var en proces som de andre lande allerede har været igennem. I Norge hvor der tidligere har været krisestemning, (journalistklubben er over nogle år blevet skåret ned fra 199 medlemmer til 55!) har man tilpasset sig og de tilbageværende har fået det bedre.

I Danmark og Finland har denne udvikling også stået på i mange år nu. Man kan mærke at medarbejderne resignerer.

Vi talte om kædeansvar i forhold til Code of Cundukt. Lauri fra Finland fortalte at der havde været tale om et certifikat fra Riga, men at det ikke var noget som var blevet fulgt op med kontrol.

Ubekvemme arbejdstider og lønforhold

Marima fra Finland startede i Aller som 16 årig og har arbejdet som journalist i 7 år. Nu arbejder hun primært med digitale medier og er begyndt at skulle arbejde på aftenvagter til kl. 22 og i weekender fordi det er mere nyhedsorienteret. Finnerne er ikke så åbne omkring lønforhandlinger, men vi får dog at vide at lønnen for en ung medarbejder på hendes niveau er væsentlig lavere end i Danmark og Norge. De siger at der er lovgivning omkring arbejdstid i Finland, men at redaktørerne ikke er vant til at forholde sig til regler.

Danskerne var steget med 1,3 %, svenskerne talte ikke om løn. Nordmændene forhandler kollektivt og var steget med 2,7% med en særlig pulje til lavtlønnede. Derudover havde de fået en bonus på 7.500 kr. De sagde dog at I de hårde år med mange nedskæringer i Norge, havde de mistet realløn.

Freelancere og praktikanter

Problemet med misbrug af freelancere er især stort i Danmark. Der er eksempler på folk som har arbejdet freelance for Aller i over 10 år på samme kontrakt uden at få lønnen forhøjet. ”De er jo selvstændigt erhvervsdrivende”, siger ejerne. ”Så de må ikke tale løn og takster sammen.”

I Danmark har man ikke overskud til at have kontakt med freelancerne.

I Norge har man samme problem prøver man via journalistforbundet centralt at forhandle bedre vilkår til freelancere. Folk tager job selvom det er under journalisternes faste tarif. Der findes en norsk lov om projektansættelse, der siger at efter et år, skal arbejdsgiveren enten nedlægge projektet eller fastansætte folk.

Det er især i Danmark at man har et misbrug af ulønnede praktikanter, der kan lave egentligt journalistisk arbejde eller hvor der er grænsetilfælde. I Sverige har man kun en enkelt praktikant, der arbejder med digitale nyheder.

IT-problemer og manglende efteruddannelse

I de senere år har Aller koncernen skåret ned på IT-support. I stedet for at have en IT afdeling i hvert land har man samlet den et sted. Det har givet problemer, fordi medarbejderne ikke altid forstår tekniske forklaringer på andre skandinaviske sprog. Især finnerne har problemer. Samtidig er der ikke altid ordentlig oplæring/efteruddannelse i de nye programmer. F.eks. Woodwing, der er et fælles layout program. Retten til og muligheden for efteruddannelse var ret forskellig fra land til land. Nogle steder kunne man få stipendier gennem journalistforbundet, men der var få eller ingen formelle rettigheder. I Finland oplevede man at ledelsen var positiv, hvis man selv var udfarende.

På Dagbladet i Norge var der et ledelsesdokument som sagde at ”den enkelte selv havde ansvaret for at skaffe sig de nødvendige kompetencer”. Der var enighed om, at det var en farlig udvikling, som vi bør gøre noget for at ændre.

ESU-møde med deltagelse af Erik Aller og regnskabschef i Holding Morten Krüger

Fælles nordisk layoutpolitik

Erik Aller gav en kort orientering om planerne med outsourcing af layout.

BT spurgte om der fra koncernens side var opmærksomhed på overholdelse af Code of Condukt i forbindelse med outsourcing til henholdsvis Riga og Bangladesh.

Erik Aller svarede at det ikke var koncernen, men de enkelte landes ansvar. Da man bruger uddannet arbejdskraft vurderede han ikke at der kunne være problemer her. Letland var medlem af EU og formodedes at overholde gældende lovgivning.

Morten Krüger tilføjede dog, at der af og til blev lagt diverse tingel-tangel ind i bladene, som måske blev produceret i f.eks. Kina, og at han ville indprente overfor landene, at de skulle være opmærksomme på denne problematik.

Koncernens økonomi

Overskuddet var på 144 mio. kr. før skat. 68 mio. kr. kom fra salget af bygning i Helsingborg. Overskudsgraden er 2,6 % hvilket må siges at være i den lave ende. Oplagene falder stadig, men faldet er fladet ud. For første gang er man nu reelt begyndt at tjene penge på marketingsservice og rejsebureauer.

Aller-fonden ejer nu næsten hele firmaet. Man har tilbagekøbt Susanne Allers aktier til kurs 80 (80 øre for aktier til en krone). Kun 2 personer ejer nu de resterende B-aktier (16 %). Når man køber egne aktier påvirker det egenkapitalen negativt. Også selvom afkastet ryger tilbage i firmaet. I de seneste år har man udbetalt udbytte på 50 mio. kr. årligt, men reelt ryger de 41,5 mio. kr. tilbage i firmaet. I modsætning til hvis det havde været en kapitalfond som drænede firmaet. Næste år forøger man udbyttet til 100 mio. kr. men det er altså kun de 16 mio. som reelt bliver trukket ud.

Koncernens strategi:

I fremtiden har koncernen tre forgreninger. Udgivervirksomhed direkte til forbruger (læser der køber blade eller læser det på nettet), samt marketingsservice og rejseaktiviteter. Man har valgt at investere i rejsebureauer fordi statistik viser, at det er ugebladslæseres største interesse.

Et eksempel: Den største bladsucces i Norge ”Vi over 60” sælger rigtig mange annoncer omkring rejser, fordi det interesserer læserne. Disse annoncer tjener vi på. Nu ejer Aller også nogle af de rejsebureauer, de benytter sig af.

Når vi opkøber rejsebureauer kan vi desuden gøre dem bedre ved at markedsføre dem bedre i vores egne blade og gennem marketingsservice..

Filosofien er: Aller er gode til at lave indhold. Hvis kunderne ikke længere vil betale for indholdet ved at købe bladene, må vi få annoncørerne til at betale for indholdet.

Aller satser stærkt på at overleve som en af de nok meget få udgivervirksomheder i fremtiden.

Men man vil fremover komme til at tjene mere på ”trafikken” end på produktet. Erik Aller nævnte som eksempel flyselskabet ”Norwegian”, der stort set intet tjener på selve flybiletten. I stedet henter de penge ind på baggage, samarbejdsaftaler med hoteller og billeje, fast track osv.

Fremover havde man en ambition om fælles nordisk regnskabsfunktioner primært bogføring. Aller skulle blive bedre til at finde ud af hvilke ydelser vi tjener penge på og hvilke vi ikke gør.

Medarbejdernes spørgsmål:

De norske og finske journalister havde en ide om, at man kunne få gavn af noget ”kulturudveksling” mellem landene i forhold til fagspecifikke emner. Man burde ikke kun genbruge stof, men også kunne inspirere hinanden. Også vidensdeling omkring bedste praksis. Morten Krüger var ikke afvisende. Foreslog et system hvor man kunne kontakte kollega med ekspertise i et andet land, fremfor en ekstern konsulent. Måske arrangere en fælles konference omkring bladdrift, men det er redaktørerne beslutning.

Medarbejderen fra Dagbladet i Norge spurgte om man havde planer for at investere i andre nyhedsmedier/dagblade i Norden. Erik Aller svarede, at det kunne han ikke tale om her. Det lød ikke som om det var på tapetet.

Der blev spurgt til politikken med at henholdsvis købe eller leje sig ind i ejendomme.

Erik Aller svarede, at det handlede om de bedste investeringer: En del ejendomme var solgt for at øge egenkapitalen og muliggøre investeringer i nye firmaer. Pt. ejer koncernen stadig 5 ejendomme. Havneholmen, Tåstrup, Østerport og et par mindre. Man overvejer at leje enkelte etager ud på Havneholmen.

Det blev nævnt, at der i flere lande var problemer med at få hjælp med IT-problemer. Erik Aller gjorde klart, at IT afdelingen var blevet skåret ned og at det var en bevidst besparelse. Det var ikke meningen at medarbejdere skulle kontakte IT om programmernes funktion, (det var redaktionernes eget område) men om problemer med forbindelser.

BT spurgte om det måske kunne skyldes at der ikke var givet tilstrækkelig efteruddannelse i nye programmer som f.eks. Woodwing.

Erik Aller mente ikke efteruddannelse var en sag for Aller Holding, men Morten Krüger ville gerne nævne det overfor de enkelte landes redaktioner.

Næste møde bliver afholdt tirsdag den 5. marts 2019